Sø- og Handelsretten

Sø- og Handelsretten

Du kan få brug for at kende til de praktiske forhold i Sø- og Handelsretten.

Sø- og Handelsretten består af en enkelt retsbygning. Hvis du skal møde personligt i retten, skal du henvende dig i receptionen på 2. sal. Nedenfor finder du flere praktiske informationer om Sø- og Handelsretten.

Sagkyndige dommere: tryk her for mere information

Aktindsigt i Sø- og Handelsretten

Du kan anmode om at få aktindsigt og udskrifter af rettens afgørelser ved at skrive til mailadressen: aktindsigt@shret.dk. I mailen skal du skrive:

  • Rettens sagsnummer og/eller navne på sagens parter
  • Hvilket dokument, du ønsker udskrift af/aktindsigt i (dom, kendelse, attest, udskrift af retsbog fra et retsmøde eller en fuldstændig retsbogsudskrift)
  • Hvilken retlig interesse du/udskriftsbestilleren har

Du skal betale 175 kr. pr. dokument enten til rettens bankkonto (0216-4069 134 912) eller via mobilepay ved fremmøde. Det skal fremgå tydeligt af overførslen, hvilken sag det drejer sig om.

På hovedsiden for Danmarks Domstole kan du læse mere om, hvilke dokumenter du kan få indsigt i, hvordan du anmoder om dem, og hvilke myndigheder du kan få dokumenterne fra. Læs mere om aktindsigt.

Bank, fakturering og betaling

Sø- og Handelsretten har konto i Danske Bank. Ved indbetalinger skal du benytte konto:

  • 0216-4069 134 912

Ved internationale overførsler til Sø- og Handelsretten skal du benytte følgende konto:

  • IBAN: DK1002164069134904
  • BIC/SWIFT: DABADKKK
  • Bank: Danske Bank

Husk altid at angive indbetaler, rettens sagsnummer samt navnene på sagens parter.

Retten kan ikke modtage visa/dankort- eller kreditkortbetalinger ved personligt fremmøde. Derimod kan du betale med mobilepay.

Fakturering til Sø- og Handelsretten skal ske via elektronisk fakturering:

  • EAN-nr.: 5798000161238
  • SE-nr.: 19233510
  • CVR-nr.: 21659509

(CVR-nr. er fælles for alle retter under Danmarks Domstole).

Mad og drikke

Det er ikke muligt at købe mad i retsbygningen. 

Der er en vandautomat i retsbygningen og mulighed for at købe mad og drikkevarer i området.

Ordensreglement og sikkerhed

I Sø- og Handelsretten kommer mennesker med mange forskellige ærinder. Her skal være trygt at komme og rolige forhold, så det er nødvendigt, at alle overholder ordensreglementet for ophold i og omkring retsbygningen.

  • Det er kun personer, der har et ærinde i retten, der må opholde sig i retsbygningen
  • Ophold skal ske i god ro og orden
  • Det er tilladt at bruge mobiltelefoner i rettens information og ventearealer, når det sker hensynsfuldt. Mobiltelefoner skal altid være på lydløs
  • Mobiltelefoner skal være slukket i retssalene
  • Rygning er ikke tilladt
  • Det er ikke tilladt at medbringe nogen form for våben eller alkohol
  • Det er ikke tilladt at bære synlige rygmærker og lignende
  • Personer, der opholder sig i rettens bygninger, skal følge anvisninger fra rettens personale
  • Det er ikke tilladt at medbringe dyr uden tilladelse
  • Børn under 15 år har ikke adgang til retsmøder uden dommerens tilladelse

Overtrædelse af ordensreglementet kan medføre bortvisning og eventuelt politianmeldelse og bøde.

Sikkerhed i retten

Retten bruger videoovervågning i retsbygningen. Besøgende ved Sø- og Handelsretten skal rette sig efter anvisninger fra rettens personale.

Transport, parkering og adgangsforhold

Retten ligger Amaliegade 35, 1256 København K i gåafstand fra bus og tog: Rejseplanen

Der er ikke parkeringspladser til Sø- og Handelsrettens brugere. Der er mulighed for parkering med parkeringsafgift i området.

Nærmeste handicapparkering

Retsbygningen er handicapvenlig. Der er en stor elevator fra indgangen i porten til rettens lokaler på 2. sal. Der er dog en lille kant på hoveddøren. Hvis du har brug for hjælp, kan du kontakte retten.

Wi-fi og teknik i retten

Der er trådløst netværk i retsbygningen. Wi-fi-netværket hedder Domstol-Guest. Der er ikke kode for at logge på.

For professionelle brugere er der adgang til et krypteret netværk. Netværket hedder Domprof. Adgang til Domprof får du ved at skrive til post@shret.dk eller henvende dig i receptionen. Din pc/tablet skal kunne understøtte 5 Gigahertz. Adgangen til Domprof gælder i et år ad gangen og gælder i alle landets retsbygninger.

AV-udstyret i retssalene kan tilgås via clickshare eller HDMI. Kontakt retten i god tid, hvis du skal bruge særligt IT- eller AV-udstyr.

Åbningstider

Sø- og Handelsretten har åbent mandag til fredag kl. 08.30-15.00.

Retten er lukket på helligdage, på Grundlovsdag samt 24. og 31. december.

Sidst opdateret: 12. september 2019