Sø- og Handelsretten

Sø- og Handelsretten

Civile sager ved Sø- og Handelsretten bliver som udgangspunkt behandlet som civile sager ved de to landsretter.

Læs her om behandlingen af civile sager ved landsretterne.

Læs om hvad der særligt gælder for forberedelsen af civile sager ved Sø- og Handelsretten nedenfor.

Stævning, svarskrift og andre processkrifter

Stævning, svarskrift og andre processkrifter skal være fra en advokat med møderet for landsret og Sø- og Handelsretten, jf. retsplejelovens § 133.

Fristen for indlevering af svarskrift fastsættes som udgangspunkt til to uger.

Fristerne for replik og duplik fastsættes normalt til fire uger, men aftales konkret med parterne på det forberedende retsmøde.

Forlængelse af frister tillades som udgangspunkt ikke, og forudsætter normalt en begrundet skriftlig anmodning og modpartens accept. Anmodningen skal være retten i hænde i god tid  inden fristens udløb.

Forberedende retsmøde

Når retten har modtaget svarskrift, bliver sagen fordelt til den dommer, der også skal have hovedforhandlingen i sagen (retsformanden). Retsformanden fastsætter tids­punkt for et forberedende møde, jf. retsplejelovens § 353. Dette møde holdes normalt som et telefonmøde.

På dette møde skal hver af parterne være repræsenteret ved en person, der er bemyndiget til at træffe bestemmelse med hensyn til sagen.

På mødet skal parterne kunne redegøre for tidligere forligsdrøftelser og deres stillingtagen til sagens retlige og faktiske omstændigheder. Mødet vil i
videst muligt omfang blive anvendt til afklaring og forhandling af eventuelle formalitetsindsigelser. På mødet vil retten tillige efter drøftelse med parterne så vidt muligt fastlægge sagens videre forløb, herunder anmodning om syn og skøn og tidsrammerne for en eventuel yderligere forberedelse og forberedelsens afslutning, samt fastsætte tidspunktet for hovedforhandlingen. Parterne skal derfor forud for mødet have overvejet, hvor lang tid hovedforhandlingen skal vare.

Anmodninger vedrørende sagens forberedelse eller behandling, f.eks. fast track, syn og skøn, forelæggelse for råd og nævn mv. samt rettens sammensætning/antallet af dommere bør fremhæves i et særskilt afsnit om sagens behandling i stævning og svarskrift, således at emnerne kan drøftes ved det forberedende retsmøde.

Senest ved forberedelsens slutning skal sagsøgeren have indleveret en tidsplan for hovedforhandlingen med bl.a. angivelse af de parter og vidner, der ønskes afhørt. Tidsplanen skal være aftalt med modparten.

 

Fast track - aftal en hurtigere behandling af din retssag

Retten kan behandle en sag som en fast track-sag, hvis parterne er enige om det.

Det er som udgangspunkt parterne, der i fællesskab skærer sagen til for eksempel ved brug af processuelle aftaler herunder aftale om at anvende ensidigt indhentede erklæringer i stedet for syn og skøn samt for eksempel ved brug af skriftlige vidneerklæringer. Retten kan bistå med tilskæringen på § 353-mødet (telefonisk eller fysisk). Retten kan eventuelt også bistå i et supplerende retsmøde (§ 355), såfremt der undtagelsesvis er behov for det.

Hvis der undtagelsesvist er behov for replik og duplik, aftaler retten med parterne korte frister herfor.

Sagen bliver som udgangspunkt berammet til hovedforhandling (mundtlig) eller optaget til dom på § 353-mødet (skriftlig):

Fast track – mundtlig hovedforhandling

Det er rettens mål at beramme sagen til hovedforhandling inden for 3 måneder fra § 353-mødet, og dermed afsige dom senest 5 måneder efter § 353-mødet. Samtidig med berammelsen aftaler retten med parterne frister for påstandsdokumenter/sammenfattende processkrifter (der er udarbejdet, så de kan indgå direkte i dommen), parternes fælles tidsplan, ekstrakt og eventuel materialesamling.

Fast track – skriftligt behandlet

På § 353-mødet aftaler retten med parterne frist for påstandsdokumenter/sammenfattende processkrifter (der er udarbejdet, så de kan indgå direkte i dommen), ekstrakt og eventuel materialesamling.

Ved endt skriftveksling optager retten sagen til dom. Parterne kan forvente, at retten afsiger dom senest 12 uger herefter.

Forligsmægling

Retsplejelovens § 268 pålægger retten at mægle forlig i alle civile sager, med mindre det på forhånd må antages, at mægling vil være forgæves.

Læs mere om forligsmægling ved Sø- og Handelsretten her

Retsmægling

Sø- og Handelsretten tilbyder retsmægling i civile sager som alternativ til en løsning af tvisten ved en dom eller et traditionelt retsforlig.

Læs mere om retsmægling ved Sø- og Handelsretten her

Nummerering/litrering af bilag

Alle bilag skal være påført en bilagsbetegnelse, når de lægges på minretssag.dk. Betegnelsen skal være påført i øverste højre hjørne, dog således at den ikke kolliderer med den senere paginering af ekstrakten.

Litteratur og domme til støtte for en parts synspunkt bør ikke fremlægges som bilag i sagen, men i stedet medtages i en eventuel materialesamling.

Skønstemaer og skønserklæringer samt spørgetemaer og udtalelser fra offentlige råd og nævn mv. nummereres og litreres som øvrige bilag, dvs. afhængig af, hvilken part der har anmodet om, at erklæringen/udtalelsen bliver indhentet.

Sagsøgeren skal betegne sine bilag med arabertal og sagsøgte sine bilag med store bogstaver. Ved anvendelse af bogstaver betegnes bilagene således: A-Å, AA-AÅ, BA-BÅ osv.

Hvis der er særligt behov for nummerering/litrering af underbilag, nummereres/litreres disse med arabertal/store bogstaver efterfulgt af lille bogstav, således 1a, 1b, osv./ Aa, Ab osv.

Er der flere sagsøgte i sagen, skal litrering foretages på følgende måde:
 
Sagsøgte 1 skal litrere med: IA, IB, IC osv.

Sagsøgte 2 skal litrere med: IIA, IIB, IIC osv.

Sagsøgte 3 skal litrere med: IIIA, IIIB, IIIC osv.

Bilag fremlagt af adcitanten skal litreres med: Adc. 1, Adc. 2, Adc. 3 osv.

Bilag fremlagt af adciterede skal litreres med: Adc. A, Adc. B, Adc. C osv.

Hvis der er flere adciterede, anvender adciterede 1 betegnelsen Adc. IA, Adc. IB,

Adc. IC osv. Adciterede 2 anvender betegnelsen Adc. IIA, Adc. IIB, Adc. IIC osv.

Forkyndelse i udlandet

I sager med en udenlandsk sagsøgt, hvor der ved stævningens indgivelse ikke er dansk advokat for sagsøgte, skal stævningen sendes til forkyndelse i udlandet.

Læs mere om forkyndelse i udlandet på den fælles side for Danmarks Domstole

Udenlandske vidner og dokumenter på fremmedsprog

Afhøring af udenlandske vidner uden tolk og dokumentation af dokumenter på fremmed­sprog uden oversættelse kan, når parterne er enige, jf. retsplejelovens § 149, stk. 1, og 2, sædvanligvis finde sted ved Sø- og Handelsretten, når fremmedsproget er engelsk, svensk og norsk. Er sproget i bilagene af særlig sværhedsgrad, kan parternes advo­kater drøfte spørgsmålet med retsformanden.

Hvis vidner afhøres på et fremmedsprog, der ikke er vidnets modersmål, må advokaten sikre sig, at vidnet såvel aktivt som passivt behersker sproget. Hvis dette ikke er tilfældet, bør der benyttes tolk.

Tolk fremskaffes af den part, der skal bruge tolkebistand. Udgifterne hertil betales af parten, medmindre der skal tolkes fra et af de nordiske sprog, jf. den nordiske sprogkonvention.

Bevisoptagelse i udlandet

Det følger af retsplejelovens § 342, at såfremt der skal optages bevis i udlandet, udfærdiger retten på grundlag af oplysninger fra den part, der ønsker beviset optaget, en retsanmodning til vedkommende fremmede myndighed.

Anmodningen skal udfærdiges i overensstemmelse med de gældende konventioner.

Norden

Mellem de nordiske lande er yderligere indgået en overenskomst om gensidig retshjælp, jf. bkg (c) 1975 100. Overenskomsten indeholder ingen indholdsmæssige krav til udformningen af anmodningen og eventuelle bilag. Så længe anmodningen og bilagene er affattet på dansk (eller norsk eller svensk), er det heller ikke noget krav, at disse oversættes, jf. overenskomstens art.  2 og 3. 

Uden for Norden

Danmark har på grund af det retlige forbehold ikke tiltrådt Rådets Forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretslige område. Forordningen gælder mellem alle medlemsstaterne i Den Europæiske Union med undtagelse af Danmark. Vi skal derfor ikke anvende Formular A i Det Civilretlige Atlas.

Mellem Danmark og de øvrige medlemsstater gælder Haagerkonventionen af 18. marts 1970 om bevisoptagelse i udlandet i sager om civile eller kommercielle spørgsmål.

Rettens sammensætning - sagkyndige dommere

Sagkyndige dommeres medvirken ved hovedforhandlingen er obligatorisk i alle civile sager pånær i fordringsprøvelsessager og sager om konkurskarantæne. I langt de fleste sager beklædes retten under hovedforhandlingen af en juridisk dommer som retsformand (§ 16, stk. 1, og 2) og af 2 sagkyndige dommere (§ 16, stk. 3). Retten kan også i retsmøder uden for hovedforhandlingen tiltrædes af sagkyndige dommere, når ”retten finder særlig anledning hertil”, f.eks. ved visse forligsmøder og formalitetsprocedu­rer.

Retten kan tiltrædes af 4 sagkyndige, ”når sagens ka­rakter taler derfor”, jf. retsplejelovens § 16, stk. 5. Parternes advokater bør underrette retten, såfremt der efter deres op­fattelse er grundlag for, at sagen behandles under medvirken af 4 sagkyndige. Spørgsmålet kan også tages op af retten ex officio. Spørgsmålet kan naturligt drøftes på § 353­-mødet.  Om reglerne for udtagelse af sagkyndige i visse særlige typer af sager henvises i øvrigt til retsplejelovens § 94.

Efter retsplejelovens § 16, stk. 1, jf. § 12, stk. 3, kan retsformanden bestemme, at der skal deltage 3 (juridi­ske) dommere i en sags afgørelse, hvis sagen er af principiel karakter, og/eller sagens udfald kan få væsentlig betydning for andre end parterne, og/eller sagen frembyder særlig omfattende eller vanskelige retlige eller bevismæssige spørgsmål, og/eller sagens særlige karakter i øvrigt undtagelsesvist gør kollegial behandling påkrævet.

Hvis en part ønsker, at der skal deltage 3 juridiske dommere ved afgørelsen af en sag, skal der sendes en skriftlig anmodning herom til retten med en særskilt begrundelse for, at et (eller flere) af kriterierne herfor er opfyldt.

Anmodningen skal så vidt muligt være sendt inden § 353-mødet, hvor spørgsmålet naturligt kan drøftes. Spørgsmålet kan også tages op af retten ex officio.

Når retten i den enkelte sag har udpeget de 2 eller 4 sagkyndige dommere, som skal medvirke ved retsmødet, underretter retten parterne om de pågældendes navne og stillinger. Parterne meddeles samtidig en frist, sædvanligvis 14 dage, til eventuelt at rejse habilitetsindsigelse mod de pågældende.

Mulighed for at sætte retten uden for København

Hovedforhandlinger afholdes normalt i en af rettens retssale i Amaliegade 35, 2. sal.

Såfremt retten finder det hensigtsmæssigt, har retten dog mulighed for at bestemme, at hovedforhandlingen afholdes et andet sted i Danmark, f.eks. i Nordjylland. Retten har således allerede afviklet retssager i bl.a. Århus, Aalborg, Viborg, Esbjerg og Kolding, hvor retten har lånt lokaler hos den lokale byret.

Muligheden for at sætte retten ude i landet er typisk blevet brugt i de tilfælde, hvor sagens parter og vidner kommer fra det samme geografiske område, og hvor det er mere hensigtsmæssigt, at Sø- og Handelsrettens dommere kommer til parterne, end at parter og vidner i sagen skal rejse til København.

Der kan også forekomme tilfælde, hvor der til brug for sagen skal besigtiges nogle produkter, og hvor det er en fordel, at dette sker lokalt frem for, at genstandene skal transporteres til København.

Hvis en part ønsker, at Sø- og Handelsretten skal sættes uden for København, er det hensigtsmæssigt, at parterne bringer det op allerede på det forberedende møde efter retsplejelovens § 353.

Sidst opdateret: 12. september 2019