Retten på Færøerne

Retten på Færøerne

Her på siden kan du se, hvad du skal gøre, og hvilken afdeling du skal have fat i i forbindelse med fx dødsfald, gældssanering eller deling af jeres fælles bo i forbindelse med skilsmisse.

Retten på Færøerne har forskellige afdelinger, der håndterer fx sager om arv, inkasso, samværssager, huslejetvister, civile sagsanlæg og meget andet.

Al henvendelse vedrørende fx adoption, separation, skilsmisse, børnebidrag, samvær, værgemål m.m. skal ske til den nyoprettede insitution Familjufyrisitigin.

Du kan kontakte Familjufyrisitigin på

telefon +298 202224  
mail: famf@famf.fo. 

Gå til Familjufyrisitigins hjemmeside

 

Civile sager

Jeg vil lægge sag an

Borgerrettet tekst om, hvordan man lægger sag an + link til relevante blanketter

 

 

Læs mere om civile sager på den fælles side for Danmarks Domstole

Jeg er blevet sagsøgt

Du har fået en stævning i en civil sag forkyndt. I stævningen har sagsøgeren fremsat en påstand, der svarer til den dom, sagsøgeren ønsker, at retten skal afsige i sagen.

Om forkyndelse

Forkyndelse kan være sket ved en stævningsmand eller ved post- eller brevforkyndelse. Ved stævningsmands- og postforkyndelser er forkyndelsen sket enten ved, at stævningen er afleveret til dig personligt eller i en lukket kuvert til visse andre personer. Det skal i denne situation være anført på kuverten, hvornår dette er sket. Ved brevforkyndelse anses forkyndelsen at være sket den dato, du har anført på kvitteringen for modtagelsen (modtagelsesbeviset) eller - hvis der ikke er anført en dato - den dag, hvor kvitteringen er sendt tilbage.

Om svarskrift

Hvis du ikke er enig i sagsøgerens påstand, skal du indlevere svarskrift til retten. Svar-skriftet skal være modtaget af retten senest 14 dage efter, at stævningen er forkyndt. Retten kan forlænge fristen. Hvis svarskriftet ikke er modtaget inden for fristens udløb, kan der afsiges en udeblivelsesdom, se nedenfor i afsnittet om udeblivelsesdomme.

Svarskriftet skal indeholde din påstand (det resultat, som du ønsker at opnå i sagen). Hvis du mener at have et modkrav, bør du anføre dette. Du skal begrunde, hvorfor du mener, at sagsøgerens påstand ikke skal tages til følge og oplyse, hvilke dokumenter du mener støtter din påstand. Så vidt muligt bør du vedlægge dokumenterne, eventuelt i kopi. Du bør anføre rettens sagsnummer, og du skal underskrive svarskriftet.

Du skal sende en kopi af svarskriftet og af de dokumenter, der er vedlagt svarskriftet, til sagsøgerens advokat.

Når retten har modtaget svarskriftet, vil du få besked om sagens videre behandling.

Om udeblivelsesdomme

Hvis du ikke har indvendinger imod sagsøgerens påstand, behøver du ikke foretage dig noget. Du må regne med, at der bliver afsagt dom (en såkaldt udeblivelsesdom) i overensstemmelse med påstanden, og at du bliver pålagt at betale sagsomkostninger til sagsøgeren. Sagsomkostningerne skal dække sagsøgerens udgifter til bl.a. advokat og retsafgift i forbindelse med sagsanlægget.

Om retshjælp og fri proces

Du har mulighed for at få gratis retshjælp og i visse tilfælde kan du også få hjælp til dækning af udgifter i forbindelse med en retssag.

Læs mere om retshjælp og fri proces

Om anke og genoptagelse

En udeblivelsesdom kan normalt ikke ankes, men retten kan genoptage sagen, hvis retten har modtaget en ansøgning herom inden 4 uger efter, at dommen er afsagt. Retten kan undtagelsesvist også genoptage sagen, hvis en ansøgning modtages senere, men dog inden 1 år. Retten kan betinge en genoptagelse af, at du betaler eller stiller sikkerhed for idømte sagsomkostninger.

Kontakt retten

Du er velkommen til at henvende dig personligt eller telefonisk til retten om behandlingen af sagen.

Kontakt Retten på Færøerne

Sager i fogedretten

Udlæg (Har du penge til gode?)

En kreditor, som har penge til gode, kan få fogedretten til at hjælpe med at inddrive pengene hos skyldneren.

Forinden skal kreditor have fået en dom for beløbet. Et gældsbrev, et frivilligt forlig eller et pantebrev, som skyldneren har underskrevet, kan dog også danne grundlag for fogedsagen.

Læs mere om udlæg på den fælles side for Danmarsk Domstole

Tvangsauktioner

Sager om tvangsauktion over fast ejendom (huse og ejerlejligheder) indledes med, at skyldneren og den advokat, der på kreditors vegne har anmodet om auktion (rekvirenten), indkaldes til et møde på fogedrettens kontor. Formålet er at vejlede skyldneren om, hvad der er ved at ske med ejendommen og hvilke pligter, den pågældende har i den forbindelse. Skyldneren kan få en frist til at afværge auktionen. Der er også mulighed for at få en advokat eller en ejendomsmægler til at forsøge at sælge ejendommen inden auktionen.

Læs mere om tvangsauktion på den fælles side for Danmarks Domstole

Udsættelse af lejere og afhentning af genstande

Fogedretten kan hjælpe ejere af udlejningsejendomme med at sætte lejere ud af lejligheden, hvis de ikke har betalt husleje.

På tilsvarende måde kan retten hente lejede ting og genstande, der er købt på afbetaling med ejendomsforbehold, hvis lejen eller ydelserne ikke bliver betalt.

Udlevering af et barn

Forældre, der ikke bor sammen med deres børn, kan få Rigsombudet til at fastsætte retningslinjer for deres adgang til samvær med børnene. Hvis den af forældrene, som børnene bor hos, ikke retter sig efter rigsombudsmandens afgørelse, kan den anden få hjælp af fogedretten.

Nogle gange er det nødvendigt direkte at hente børnene, ligesom den, der har forældremyndigheden, kan få hjælp til at få barnet tilbage efter samvær.

Hvis du vil bede fogedretten om hjælp skal du udfylde nedenstående blanket og sende den til fogedretten.

Gå til blanketten Andmodning til fogedretten om udlevering af barn.

Retsafgifter

Lovbekendtgørelse nr. 217 af 13. maj 1981 om retsafgifter, som sat i kraft for Færøerne ved lov nr. 794 af 26 november 1986.
Fogedforretninger er nærmere omtalt i kap. 3

Fogedsager: 80 kr. + ½ % af beløb over 3.000 kr.
Tillægsafgift for politifremstilling af skyldneren og retsmøde på skyldnerens bopæl: 150 kr.
Hertil kommer eventuelle udgifter til kørsel og låsesmed.

Udskrift af fogedbogen: 20 kr, for første side og 5 kr. for følgende sider.
Tvangsauktioner: 150 kr. ved indlevering af begæring. Derudover skal auktionskøber betale ½ % af budsummen samt omkostninger udenfor budsummen.

Sager i skifteretten

Dødsfald

Når en person afgår ved døden skal dødsfaldet anmeldes til sognepræsten i det sogn, hvor den afdøde boede.

Skifteretten skal tillige have meddelelse om dødsfaldet. Dette bliver normalt forestået af enten syslen, sygehuset, præsten eller bostedet, hvor vedkommende boede. Hvis dette ikke er tilfældet skal de pårørende tage kontakt til skifteretten.

Hvad gør skifteretten?

Ca. 4 uger efter dødsfaldet indkalder skifteretten til et møde for at finde ud af, hvem der er arvinger, og hvad der skal ske med afdødes bo. Indtil skifteretten har taget stilling til, hvordan boet skal behandles, skal de pårørende sørge for, at afdødes værdier bliver opbevaret betryggende. Inden da må familien ikke begynde at dele eller sælge afdødes aktiver.

Til dette møde bliver normalt den person indkaldt, som er angivet som kontaktperson ved anmeldelse af dødsfaldet til skifteretten. Skifteretten har på dette undersøgt om afdøde har oprettet noget testamente for notaren.

Den eller de personer, der møder til det første møde i skifteretten, vil blandt andet blive spurgt om andre testamenter eksisterer, om afdødes familiemæssige forhold, om afdødes formue- og gældsforhold og om navn, fødselsdato og adresse på arvinger.

På grundlag af det første møde i skifteretten vejleder skifteretten de mødende om, hvad der videre skal ske, og hvordan boet kan behandles.

Læs om dødsfald og arv på den fælles side for Danmarks Domstole

Skifte af dødsbo

Uskiftet bo

Hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, så har denne under normale omstændigheder mulighed for at sidde i uskiftet bo. Dette betyder, at den efterlevende ægtefælle har mulighed for at udskyde uddelingen af arven efter afdøde, og i stedet overtage rådigheden over de aktiver, som afdøde ejede. Der er ikke tale om et bortfald af arven, men alene en udskydelse. Den efterlevende ægtefælle bør dog gøre sig klart, at denne tillige overtager afdødes gæld.

Ægtefællen kan alene sidde i uskiftet bo med ægtefællernes fælleseje. Afdødes særeje skal skiftes med det samme. Hvis afdøde både havde fælleseje og særeje, så er det muligt at sidde i uskiftet bo for så vidt angår fællesejet, mens særejet skal skiftes.

Hensidden i uskiftet bo kan ske uden samtykke fra fælles livsarvinger, dvs. afdødes og efterlevende fælles børn. Det er også muligt at skifte boet i forhold til nogle af de fælles livsarvinger, og sidde i uskiftet bo i forhold til nogle andre fælles livsarvinger.

Derimod kan den efterlevende ægtefælle alene sidde i uskiftet bo sammen med afdødes særbørn, såfremt disse giver sit samtykke. Hvis særbarnet efter afdøde er umyndigt, kan skifteretten tillade hensidden i uskiftet bo, såfremt visse betingelser opfyldes.

Den efterlevende ægtefælle der sidder i uskiftet bo kan til enhver tid vælge at skifte boet efter den afdøde ægtefælle, og skal som udgangspunkt gøre det, om vedkommende bliver gift igen.

Gå til blanketten Anmodning om uskiftet bo

Gå til blanketten Opgørelse over fællesbo, der indgår i det uskiftede bo

Privat skifte

Der er mulighed for arvingerne at fremme skiftet af dødsboet privat. Dette kræver, at arvingerne er enige om at begære om privat skifte. Begæringen skal gøres ved indsendelse af en særlig blanket til skifteretten. Fordelen med privat skifte er, at arvingerne selv forestår opgørelsen og delingen af boet. Dog skal lovgivning og et eventuelt testamente respekteres af arvingerne.

Det er en forudsætning for en begæring om privat skifte, at alle arvinger er i stand til at handle fornuftsmæssigt. Det er derfor ikke muligt at begære privat skifte, såfremt nogen af arvingerne er umyndige (mindreårige), og som hovedregel heller ikke, hvis nogen af arvingerne er blevet umyndiggjort. Yderligere kan der ikke begæres privat skifte, såfremt en arving er fraværende, dvs. arvinger, som det ikke er muligt at komme i kontakt med.

Skifteretten kan dog i det konkrete tilfælde bestemme, at boet kan udlægges til privat skifte mod at nogle særlige betingelser bliver opfyldt (§ 75-skifte).

Yderligere må arvingerne gøre sig klart, at de ved et privat skifte af boet påtager sig gældsansvaret efter afdøde, herunder eventuelle kautionsforpligtelser. Arvingerne skal derudover sørge for, at eventuel gæld efter afdøde bliver betalt, ligesom skatter og afgifter er betalte. Det er uden betydning for arveafgiften, om boet bliver skiftet privat eller offentligt.

Det påhviler arvingerne, der vælger et privat skifte, at udarbejde en § 14 opgørelse. I opgørelse skal den afdødes formue og gæld oplyses. § 14-opgørelsen skal indleveres til skifteretten, som derefter videresender den til skattemyndighederne.

§ 14-opgørelsen skal indleveres senest 6 måneder efter dødsfaldet. Såfremt beslutningen om privat skifte bliver taget senere end 4 måneder efter dødsfaldet, skal § 14-opgørelsen indleveres inden 2 måneder efter denne beslutning.

Hvis fristen ikke overholdes, har skifteretten mulighed for at tage boet under offentligt skifte. Dette er dog noget, som skifteretten skal gøre, såfremt § 14-opgørelsen ikke er indleveret 3 måneder efter at fristen er udløbet.

I privatskiftede boer skal der tillige udarbejdes en boopgørelse som skal tilsendes skifteretten. Boopgørelsen indeholder en redegørelse af blandt andet boets aktiver og passiver og hvilket beløb tilfalder hvilken arving. Samtlige arvinger skal underskrive denne boopgørelse. Skifteretten gennemgår derefter boopgørelsen og sender en regning for retsafgiften til den person, der er angivet som kontaktperson. Samtlige arvinger hæfter dog for denne regning.

Boopgørelsen skal indleveres til skifteretten senest 1 år efter dødsfaldet. Tilsidesættelse af denne frist, kan medføre at skifteretten forhøjer arveafgiften.

Gå til blanketten Anmodning om privat skifte

Anmodning om privat skifte (§ 75 )

§ 14 opgørelse boopgørelse

Offentligt skifte

Et offentligt skifte bliver administreret af skifteretten. Skifteretten antager typisk en advokat som medhjælper, som derefter tager sig af det praktiske i forbindelse med skiftet.

Det er ikke nødvendigt, at arvingerne påtager sig gældsansvaret ved det offentlige skifte. Dette betyder dog ikke at kreditorerne ikke bliver fyldestgjort. Skifteretten indrykker en annonce i Dimmalætting, hvorefter samtlige kreditorer bliver opfordret til at anmelde deres krav i boet inden 3 måneder. Anmeldes krav, som er godkendt af arvingerne/skifteretten, fyldestgøres kreditoren af midler fra dødsboet, før arv bliver udloddet til arvingerne. Krav, der ikke er anmeldt før 3 måneders fristen, er som udgangspunkt bortfaldet.

Ved et offentligt skifte skal der betales en retsafgift til Statskassen på 2 % af formuemassen. Der skal dog alene betale 1 % af aktiver, der er behæftede. Herudover skal der betales for omkostningerne i forbindelse med bobehandlingen, herunder salær til den af skifteretten antagne medhjælper.

Gå til Skiftefuldmagt

Gå til blanketten Arveafkald

Betalingsstandsning

Hvad er betalingsstandsning?

En betalingsstandsning er et midlertidigt stop for betaling af gæld. Der beskikkes et tilsyn, normalt en advokat.

Formålet med betalingsstandsning er, at skyldneren får et pusterum til at få overblik over sin virksomhed og sikre dennes fortsættelse, f.eks. gennem en omlægning eller kapitaltilførsel. Betalingsstandsning giver skyldneren en frist til at komme med et forslag til en samlet ordning med kreditorerne, f.eks. en frivillig akkord eller en tvangsakkord. Målet med betalingsstandsning kan også være at sælge en virksomhed i drift eller dele heraf, for på den måde at opnå bedre priser end under en konkurs.

Virkningen af en betalingsstandsning er blandt andet at kreditorerne ikke kan foretage udlæg eller arrest hos skyldner. Skyldneren kan stadig disponere - f.eks. sælge varer, betale nødvendige, nye regninger og indgå aftaler - men større dispositioner kan kun foretages med samtykke fra det tilsyn, der er udpeget. Kreditorerne får løbende information fra tilsynet om skyldners forhold
Reglerne om betalingsstandsning findes i konkurslovens afsnit I, kapitel 2.

Betalingsstandsning - hvordan?

Anmeldelse om betalingsstandsning indleveres til skifteretten i Torshavn. Såvel fysiske personer som juridiske personer, d.v.s. selskaber, fonde, foreninger eller lignende, kan anmelde betalingsstandsning.

En anmeldelse om betalingsstandsning skal altid være skriftlig og indeholde navn og adresse på skyldneren. Derudover skal den indeholde forslag til, hvem der skal være tilsyn og der skal vedlægges erklæring fra den, der foreslås som tilsyn om, at pågældende vil være tilsyn og opfylder habilitetsbetingelserne i konkurslovens § 238. En anmeldelse, der ikke opfylder de sidstnævnte krav, er uden virkning.

Ved anmeldelse skal endvidere vedlægges en retsafgift på 500 kr. og for selskabers vedkommende en tegningsudskrift fra Skráseting Føroya eller andet, som viser, at underskriverne kan handle på selskabets vegne. En tegningsudskrift må ikke være mere end 3 måneder gammel.

Betalingsstandsningens forløb

Straks efter modtagelsen af en anmeldelse om betalingsstandsning beskikker skifteretten et tilsyn for skyldneren og fastsætter et tidspunkt for et møde med kreditorerne.

Skifteretten bestemmer, hvem der beskikkes som tilsyn. Som regel beskikkes den person, som skyldneren har foreslået. Tilsynet er i praksis oftest en advokat. Tilsynets opgaver er både at hjælpe skyldneren og at orientere kreditorerne. Skyldnerens sædvanlige advokat kan normalt ikke udpeges som tilsyn (se herom konkurslovens § 238). Tilsynet skal senest en uge efter beskikkelsen orientere kendte kreditorer om betalingsstandsningen og indkalde kreditorerne til et møde i Skifteretten.

Det første møde med kreditorerne skal holdes i skifteretten senest 3 uger efter, at skifteretten har modtaget anmeldelse om betalingsstandsning. På kreditormødet redegør skyldneren og tilsynet for, hvad der er sket i løbet af de første uger under betalingsstandsningen. Kreditorerne har mulighed for at stille spørgsmål. Derefter beslutter skifteretten, om betalingsstandsningen kan fortsætte.

I den forbindelse ser skifteretten på om betalingsstandsningen har et rimeligt formål, om skyldneren samarbejder loyalt og om der arbejdes på en samlet ordning med kreditorerne

Hvis betalingsstandsningen fortsætter, løber den i 3 måneder fra dagen, hvor skifteretten modtog anmeldelsen om betalingsstandsning.

Der kan senere ske forlængelse af betalingsstandsningen med indtil 3 måneder ad gangen. Der kan højst ske forlængelse i indtil ét år i alt. Der afholdes normalt ikke møde i skifteretten, når der skal tages stilling til en begæring om forlængelse. Tilsynet skal senest en uge efter en forlængelse give kreditorerne besked.

Betalingsstandsningens ophør

En betalingsstandsning ophører automatisk, hvis

  • skyldneren tilbagekalder sin anmeldelse
  • der åbnes forhandling om tvangsakkord
  • der indledes gældssaneringssag
  • der afsiges konkursdekret
  • der er gået tre måneder fra skifterettens modtagelse af anmeldelse af betalingsstandsning uden at der er begæret forlængelse
  • betalingsstandsningen ikke begæres forlænget inden udløbet af senere frister
  • Skifteretten bestemmer derudover, at betalingsstandsning ophører, hvis betalingsstandsningen ikke har et rimeligt formål, skyldneren ikke samarbejder loyalt eller der ikke på en betryggende måde arbejdes mod en samlet ordning med kreditorerne.

Ofte vil det være tilsynet eller kreditorerne, som gør skifteretten opmærksom på, at betalingsstandsningen ikke forløber, som den skal. Betalingsstandsning annonceres ikke i Statstidende eller Dimmalætting.



Konkurs

Hvad er konkurs?

En fysisk eller juridisk, f.eks. et selskab, en forening eller anden organisation, kan erklæres konkurs, hvis skyldneren er insolvent. Det indebærer, at krav mod skyldneren ikke kan betales, efterhånden som de forfalder og den manglende betaling ikke skyldes forbigående problemer.

Formålet med konkurs

Det overordnede formål med en konkurs er at inddrage hele skyldnerens formue og fordele den ligeligt blandt samtlige kreditorer. Hvis skyldneren har solgt aktiver eller på usædvanlig måde betalt gæld, kan en konkurs også have det formål at skaffe aktiver tilbage, så de kan fordeles blandt alle kreditorer.

Virkninger af konkurs

Ved konkursen mister skyldneren retten til at bestemme over sine aktiver. Aktiverne udgør herefter konkursboet, og det bestyres i første omgang af en midlertidig bobestyrer, som er antaget af skifteretten, og dernæst af en kurator. Såfremt skifteretten anser det for ufornødent at antage en midlertidig bestyrer, kan skifteretten selv varetage den midlertidige bestyrelse.

Reglerne om konkurs findes i konkurslovens afsnit II, kapitel 3-18.

Konkursbegæringen

Konkursbegæringen skal indleveres til skifteretten, der ligger i Torshavn. En konkursbegæring skal altid være skriftlig og indeholde navn og adresse både på skyldneren og på indsender. Der vedlægges 500 kr. til retsafgift.

Når en konkursbegæring fra skyldneren selv(egenbegæring) indleveres skal der vedlægges en liste over aktiver og passiver, det vil sige både formue og gæld, samt en liste over kreditorerne.

Hvis skyldneren er et selskab, en forening eller lignende, vedlægges en tegningsudskrift fra Skráseting Føroya eller andet som viser, at underskriverne kan handle på selskabets vegne.

En tegningsudskrift må ikke være mere end 3 måneder gammel.

En konkursbegæring fra en fordringshaver(fordringshaverbegæring) skal indeholde en redegørelse for kravet mod skyldner. Der må i den forbindelse gerne vedsendes dokumentation. Enhver kreditor, der har penge til gode hos en skyldner, kan indgive konkursbegæring, men kun hvis den manglende betaling skyldes pengemangel, og kreditor har grund til at tro, at dette ikke kun er en midlertidig situation. Hvis parterne er uenige om kravet, må sagen normalt først afgøres ved en almindelig retssag.

Omkostningerne ved konkursbehandlingen dækkes af konkursboets aktiver. Hvis der ikke er aktiver i boet, skal omkostningerne dækkes af den, der har indgivet konkursbegæring. Der afsiges derfor kun konkursdekret i disse tilfælde, hvis kreditor eller skyldner stiller sikkerhed for omkostningerne ved behandlingen af konkursboet. Sikkerheden er normalt 30.000 kr., der skal medbringes på mødet i skifteretten. Når kreditor er lønmodtager kan skifteretten undlade at kræve sikkerhedsstillelse for omkostningerne. Er kreditor lønmodtager, indestår statskassen for omkostningerne ved konkursbehandlingen med indtil kr. 30.000 kr.

Første møde i skifteretten

Mødet i skifteretten berammes hurtigt. Skifteretten vil næsten altid f.s.v. angår egenbegæringer kunne tilbyde et mødetidspunkt indenfor den frist på tre dage. Praktiske forhold vil f.s.v. angår en fordringshaverbegæring oftest medføre, at mødet holdes 1-2 uger efter modtagelsen af konkursbegæringen.

På mødet afgør skifteretten, om skyldneren skal erklæres konkurs.

Det sker også, at sagen udsættes til et senere møde

hvis kreditor eller skyldneren har lovligt forfald (sygdomellerlignende)
hvis der er en helt særlig
hvis skyldneren vil forsøge at få en ordning med kreditorerne og skifteretten mener, at det har rimelige udsigter.
Både kreditor og skyldneren skal komme til mødet. Hvis den kreditor, som har indsendt begæringen ikke møder, bortfalder konkursbegæringen. Der møder ofte en advokat på kreditors vegne. Hvis skyldneren ikke møder - og konkursbegæringen er blevet forkyndt - kan skifteretten afsige konkursdekret uden at skyldneren er til stede eller bestemme, at skyldner skal fremstilles(hentes) for skifteretten af politiet.

Konkursboets gang

Fra det øjeblik, konkursdekretet afsiges, kan skyldneren ikke længere råde over sine aktiver.

Skifteretten udpeger straks en midlertidig bestyrer, når konkursdekretet er afsagt. Kreditorer, der er til stede, kan komme med forslag. Skifteretten har en række advokater, som har stor erfaring med konkursbobehandling. En af disse advokater udpeges oftest som midlertidig bobestyrer. Skifteretten har dog mulighed for selv at varetage den midlertidige bobestyrelse. Den midlertidige bobestyrer skal tage sig af konkursboet, indtil kurator er blevet valgt.

Skifteretten annoncerer i Statstidende og Dimmalætting om konkursdekretet. Kendte kreditorer får tillige besked om konkursen fra den midlertidige bestyrer. I annoncering bliver der tillige indkaldt til skiftemøde, hvor kurator skal vælges. Dette skiftemøde skal afholdes senest tre uger efter annonceringen.
Om udpegning og valg af kurator, se konkurslovens kapitel 12 og 13.

Fordringsprøvelse

Efter at kurator er blevet valgt sætter skifteretten en annonce i Statstidende og Dimmalætting, hvor enhver kreditor, der har krav mod den skyldner, bedes om at anmelde sig krav. Krav skal anmeldes indenfor en frist, der normalt sættes til 4 uger efter annonceringen i Statstidende og Dimmalætting. I samme annoncering bliver der tillige indkaldt i skiftemøde vedrørende fordringsprøvelse.
Når denne frist er udløbet, udarbejder kurator en fortegnelse over de anmeldte krav, sammen med en indstilling om hvorvidt de bør anerkendes. Fortegnelsen og kurators indstilling til kravene ligger derefter i to uger i skifteretten til eftersyn, hvor der bliver afholdt et møde, hvor kravene bliver prøvet.

Om prøvelse af fordringer og andre krav, se konkurslovens kapitel 16.

Regnskab/udlodning

Når boets aktiver er realiseret, dets tilgodehavender inddrevet og mulige tvister endeligt afgjort, udarbejder kurator et udkast til regnskab.

Hvis det under konkursboets behandling viser sig, at der kun er penge til boomkostningerne, det vil sige til kurators salær, annonceringsomkostninger m.v., afsluttes bobehandlingen med et § 143-regnskab. I disse sager er der ingen dividende til kreditorerne.

I konkursboer med flere aktiver skal overskuddet - efter betaling af boomkostningerne - fordeles mellem kreditorerne. I disse boer udarbejder kurator regnskab og udlodningsregnskab. Udlodningsregnskabet er opgørelsen over, hvordan boets nettoaktiver fordeles mellem kreditorerne. Det sker i en bestemt rækkefølge (konkursordenen), idet visse kreditorer har krav på at få betaling forud for andre.

Boet sluttes på en skiftesamling i Skifteretten. Skifteretten indkalder kreditorerne ved en annonce i Statstidende og Dimmalætting. Kurator sender tillige en indkaldelse til kreditorerne om skiftesamlingen. Regnskab med bilag og udlodning ligger til eftersyn i skifteretten i to uger inden mødet.

Skyldnerens stilling

En skyldner har visse pligter og rettigheder under konkursboets behandling. Skyldneren skal give skifteretten og kurator adgang til alle de oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af konkursboet. Denne oplysningspligt gælder også for konkursramte juridiske personer, direktører, bestyrelsesmedlemmer, revisorer og likvidatorer, samt på personer, der tidligere har beklædt diverse hverv. Skyldneren må ikke forlade landet, medmindre skifteretten giver tilladelse, og skyldneren skal give skifteretten besked, inden han skifter bopæl eller fast opholdssted. Skyldneren har ret til at deltage i alle skiftesamlinger.

Tvangsakkord

Hvad er en tvangsakkord?

En tvangsakkord er en samlet ordning med kreditorerne, der enten kan være et led i likvidation af en virksomhed eller kan anvendes i forbindelse med en videreførelse af virksomheden. Såvel fysiske personer som juridiske personer, f.eks. selskaber, fonde, foreninger og lignende, kan søge tvangsakkord.

En tvangsakkord kan gå ud på:

  • at gælden nedsættes til en bestemt procentsats. Procentsatsen skal normalt være på mindst 10 % (almindelig tvangsakkord)
  • at der sker en fordeling af formue eller en del af denne mellem kreditorerne mod, at skyldneren frigøres for den resterende gæld (likvidationsakkord).
  • at skyldneren får udsættelse med betaling af kreditorerne (moratorium)
  • Når tvangsakkord er åbnet, og indtil den slutter, kan der for fordringer, som berøres af akkorden, ikke foretages arrest eller udlæg i skyldnerens aktiver. Konkursbegæringen sættes i bero og bortfalder, hvis tvangsakkord stadfæstes.

Hvordan?

Begæring om åbning af tvangsakkordforhandling indleveres til skifteretten i Torshavn. Inden begæringen indgives skal to tillidsmænd - en fagkyndig og en regnskabskyndig - sammen udarbejde en oversigt med status over skyldnerens aktiver og passiver samt en redegørelse for de vigtigste årsager til, at skyldneren søger tvangsakkord. Når tvangsakkord søges af små virksomheder eller af lønmodtagere, er det normalt tilstrækkeligt, at der medvirker én tillidsmand.

Når en begæring om åbning af tvangsakkordforhandling indleveres skal der vedlægges:

  • akkordforslaget
  • tiltrædelseserklæringer fra mindst 40 % af kreditorerne (både efter antal og efter fordringernes størrelse)
  • tillidsmændenes statusoversigt, redegørelse og erklæring
  • tro- og love-erklæring fra skyldner
  • erklæring om frafald af omkostninger

Retsafgiften er 1.000 kr. som betales, når tvangsakkord åbnes.
Der kan - men skal ikke - beskikkes tilsyn under akkordsagen. Et tilsyn vil oftest være en advokat. Der gælder samme regler for tilsyn under akkord som for tilsyn under betalingsstandsning.

Møder i skifteretten

Det er skifteretten, der beslutter, om tvangsakkordforhandling kan åbnes. Udover at begæringen skal opfylde lovens krav, vurderer skifteretten, om der er rimelig udsigt til at akkorden bliver vedtaget af kreditorerne og om skyldner kan opfylde akkorden. Der kan - men skal ikke - afholdes møde i skifteretten, når skifteretten skal tage stilling til åbning af tvangsakkordforhandling.

Efter åbning af akkorden indkaldes alle kreditorer til et møde i skifteretten, hvor akkordforslaget drøftes, og hvor kreditorerne stemmer om forslaget. Skyldneren, tillidsmændene og tilsynet skal være til stede på mødet for at besvare spørgsmål.
Skifteretten skal også stadfæste akkorden - og vurderer i den forbindelse, om kreditorerne er behandlet lige, og om der er rimelig udsigt til, at skyldner kan opfylde akkorden. Tvangsakkorden bliver derefter annonceret i Statstidende og Dimmalætting.



Tvangsopløsning

Skráseting Føroya kan anmode skifteretten om at tvangsopløse aktie- og anpartsselskaber. Dette sker hvis selskabet ikke har en lovlig ledelse, selskabet mangler revisor eller selskabet ikke har indsendt godkendt årsrapport.

Efter at sagen er behandlet i skifteretten kan resultatet være, at selskabet får Skráseting Føroya’s tilladelse til genetablering af selskabet, at selskabet tvangsopløses, at selskabet tages under likvidation eller at selskabet erklæres konkurs.

Hvordan?

Skifteretten modtager anmodning om tvangsopløsning af et aktie- eller anpartsselskab fra Skráseting Føroya. I de fleste sager indkalder skifteretten selskabets direktør til møde i skifteretten.

Under dette møde skal direktøren forklare:

  • om selskabets stiftelse
  • om selskabets ejerforhold
  • om selskabet er i aktivitet
  • hvor selskabet driver (eller drev) virksomhed
  • om selskabets aktiver og passiver
  • om selskabet ønskes videreført

Hvis det ikke er muligt at indkalde direktøren, indkaldes et bestyrelsesmedlem eller eventuelt selskabets revisor til mødet. Det kan også ske, at opløsning sker uden berammelse af et retsmøde, hvortil en eller flere af ovennævnte personer har været indkaldt.

Skifteretten afgør på mødet, hvad der videre skal ske med selskabet. Der er følgende fire muligheder: udsættelse med henblik på genetablering, likvidation, konkurs eller opløsning uden egentlig bobehandling.

Genetablering

Selvom sagen er sendt til skifteretten, er det Skráseting Føroya, som afgør, om et selskab opfylder betingelserne for genetablering. Hvis selskabet skal genetableres, skal anmeldelsen være modtaget af Skráseting Føroya inden tre måneder fra Skráseting Føroya’s beslutning om opløsning.

På mødet i skifteretten må selskabet derfor kunne påvise, at Skráseting Føroya’s krav til genoptagelse af selskabet enten er opfyldt eller vil kunne opfyldes snarest. Hvis Skráseting Føroya efter sin behandling af en genoptagelsesbegæring beslutter, at selskabet kan genetableres, tilbagekalder Skráseting Føroya tvangsopløsningsbegæringen fra skifteretten.

Likvidation

Hvis selskabet ikke ønskes genetableret - eller betingelserne for udsættelse med henblik på genetablering ikke er opfyldt - vil skifteretten normalt udnævne en likvidator. Likvidator indtræder i stedet for selskabets ledelse og optræder i enhver henseende på selskabets vegne. Likvidator har til opgave at sælge selskabets aktiver og betale kreditorerne. Overskuddet tilfalder aktionærerne/anpartshaverne. Likvidator udarbejder regnskab, der godkendes på en generalforsamling. Udgifterne til bobehandlingen afholdes af selskabet.

Konkurs

Hvis selskabet er insolvent, afsiger skifteretten konkursdekret. Hvis det under en likvidation viser sig, at der ikke bliver fuld dækning til kreditorerne, skal likvidator indgive konkursbegæring mod selskabet.

Opløsning

Er et selskab helt uden midler, kan skifteretten allerede på første møde opløse selskabet uden en egentlig bobehandling. Om dette kan ske, vurderer skifteretten på baggrund af mødendes forklaring i skifteretten og de oplysninger, der i øvrigt er i sagen.

Straffsager

Sager med eller uden nævninger

Straffesager behandles ved byret. hvis tiltalte nægter sig skyldig, og anklagemyndigheden kræver en straf på fængsel i 4 år eller mere skal der medvirke nævninger.

Byrettens domme kan normalt ankes til landsretten, dog skal færøske nævningesager ankes direkte til Højesteret. Hvis tiltalte er dømt som udebleven, eller straffen ikke overstiger 10 dagbøder eller en bøde på 1000 kr., skal Procesbevillingsnævnet dog give tilladelse til en anke.

Tilsvarende kan landsrettens dom i en ankesag kun indbringes for Højesteret, hvis Procesbevillingsnævnet tillader det.

Sagernes karakter

Mange forskellige handlinger kan medføre straf. Det gælder bl.a. vold, tyveri, skattesvig og færdselsforseelser.

Straf kan kun pålægges, hvis handlingen svarer til beskrivelsen i en lov (f.eks. straffeloven, skattekontrolloven eller færdselsloven) eller en bekendtgørelse, som en minister har haft bemyndigelse i loven til at udstede.

Endvidere er det som udgangspunkt en betingelse, at gerningsmanden har handlet forsætligt (haft til hensigt at foretage handlingen eller i hvert fald haft en bestemt formodning om, at det ville blive resultatet af hans adfærd). I en del tilfælde, især ved overtrædelser af andre love end straffeloven, kan gerningsmanden dog også straffes for uagtsomme handlinger (hvis vedkommende har opført sig anderledes end en almindelig, fornuftig og omhyggelig person ville have gjort).

Den, der har begået et strafbart forhold, kan idømmes bøde, hæfte eller fængsel.

Frihedsstraffen kan eventuelt gøres betinget, således at den kun skal afsones, hvis vedkommende begår nye strafbare handlinger inden for en prøvetid på f.eks 1 eller 2 år.

Hvis der er behov for det, kan der også fastsættes andre vilkår i en betinget dom. F.eks. kan det pålægges vedkommende at udføre samfundstjeneste (ulønnet arbejde i mellem 40 og 240 timer) efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelse. Udføres arbejdet ikke inden for den fastsatte frist, må den pågældende afsone sin straf.

Der kan fastsættes andre vilkår for en betinget dom, f.eks. at den dømte undergiver sig behandling mod alkohol/stofmisbrug.

Bødesager

Sager om bødestraf indledes ofte med, at tiltalte indkaldes til et retsmøde.

Møder tiltalte og erkender forholdet, og finder dommeren efter at have hørt vedkommendes forklaring, at tiltalte er skyldig, kan sagen, såfremt anklagemyndigheden er indforstået hermed, afsluttes med, at tiltalte vedtager en bøde. Nægter tiltalte sig derimod skyldig, må der føres bevis, f.eks. i form af afhøring af vidner, og sagen afgøres ved dom.

Møder en tiltalt ikke, kan retten, lade tiltalte hente af politiet, pålægge den pågældende en bøde, eller afgøre sagen ved udeblivelsesdom. Henvender tiltalte sig til retten hurtigt efter en sådan dom, kan sagen ofte genoptages.

Sager vedrørende politiets efterforskning

I alvorligere sager kan retten blive inddraget allerede under efterforskningen. Har politiet anholdt en mistænkt, skal den pågældende fremstilles for en dommer og have beskikket en advokat som forsvarer inden 24 timer, medmindre politiet løslader vedkommende. Hvis de foreliggende oplysninger er ufuldstændige, kan retten opretholde anholdelsen i indtil 3 x 24 timer. Giver materialet en begrundet mistanke om, at vedkommende har begået en forbrydelse, der kan ventes at medføre fængselsstraf, kan retten efter anklagemyndighedens anmodning varetægtsfængsle den pågældende. Det er dog yderligere en forudsætning, at der er grund til at tro, at vedkommende vil flygte, begå nye forbrydelser eller modvirke efterforskningen. Er mistanken særlig bestyrket, kan varetægtsfængsling endvidere ske, hvis sagen enten vedrører et forhold, der forventes at føre til en lang fængselsstraf, og hensynet til den almindelige retsopfattelse taler for, at den pågældende ikke er på fri fod. Varetægtsfængsling kan højst ske for 4 uger ad gangen. Hvis varetægtsfængslingen er sket, fordi man frygter, at den pågældende vil modvirke efterforskningen, kan retten i visse situationer tillige bestemme, at vedkommende skal udelukkes fra fællesskab med andre (isolation).

Retten skal også inddrages i andre af politiets efterforskningsskridt, f.eks. ransagning, beslaglæggelse, telefonaflytning og brevåbning.

Tilståelsessager

I en meget betydelig del af de straffesager, retten behandler, har tiltalte erkendt sig skyldig. Opgaven er derfor alene at tage stilling til den straf, der skal idømmes.

Tilståelsessager behandles uden indkaldelse af vidner, men i almindelighed med en beskikket forsvarer for tiltalte.

Erstatningskrav

De forurettede ved forbrydelser har normalt mulighed for at få retten, det vil her sige den juridiske dommer, til at tage stilling til deres erstatningskrav i forbindelse med behandlingen af straffesagen. I visse tilfælde kan de få beskikket en advokat til at hjælpe med at opgøre kravet.

Sidst opdateret: 09. september 2019