Retten på Færøerne

20 jan 2019

Retten på Færøerne

To stillinger som beneficerede advokater er ledige

To advokater skal antages til at udføre sager for parter, der har fri proces, og til at beskikkes som offentlig forsvarer ved Retten i Svendborg og ved Østre Landsret i sager, der har været behandlet ved Retten i Svendborg i første instans.

Der er tale om et genopslag af tidligere opslåede ledige beneficier. Det nye opslag sker som følge af, at Justitsministeriet har ændret regelgrundlaget. De advokater, der søgte i 2017, skal søge på ny, men kan ved ansøgningen vælge at henvise til deres tidligere ansøgning.

Antagelsen som beneficeret advokat medfører en pligt til personligt at give møde i de tildelte sager. Der tilkommer ikke en advokat, der er antaget ved en byret, godtgørelse for rejseudgifter ved møde inden for retskredsen, jf. retsplejelovens § 333, stk. 1, 2. pkt. og § 741, stk. 1. Beneficerede advokater har endvidere pligt til at yde offentlig retshjælp.

Der vil blive lagt vægt på ansøgerens kvalifikationer, herunder erfaring med straffesager eller strafferet i øvrigt og med behandling af familieretlige sager. Det vil også blive tillagt vægt, om ansøgeren har møderet for landsret. Der vil desuden blive lagt vægt på ansøgerens procedureerfaring og kvalifikationer som procederende advokat, og om ansøgeren har udvist dygtighed og engagement i sit virke som advokat. Afgørelsen træffes på baggrund af en samlet vurdering af ansøgeren.

Ansøgningen skal sendes til Retten i Svendborg vedlagt advokatbeskikkelsen og eventuelt andre bilag. Efter udløbet af ansøgningsfristen vil Retten i Svendborg sende ansøgningerne med en indstilling til Præsidenten for Østre Landsret, der videresender ansøgningerne med indstilling til Justitsministeriet. Justitsministeriet vil indhente samtykke fra de indstillede advokater til at indhente oplysninger fra Kriminalregistret. Justitsministeriet vil desuden indhente en udtalelse fra Advokatrådet, Civilstyrelsen samt fra Politidirektøren, inden Justitsministeriet træffer afgørelse og foretager beskikkelserne.

Et beneficium meddeles for en periode på 10 år.

Ansøgningen, der stiles til Justitsministeriet, sendes til Retten i Svendborg via sikker mail på adressen svendborg@domstol.dk.

Ansøgningsfristen for modtagelse af ansøgninger er den 01.03.2019.
Ansøgningsfrist
Frist for modtagelse af ansøgning er den 01.03.2019
Ansøgning indsendes til
Retten i Svendborg
svendborg@domstol.dk
Christiansvej 41
5700 Svendborg