Retten i Svendborg

Retten i Svendborg

Her på siden kan du læse om de forskellige sagstyper vi har.

Retten i Svendborg har forskellige afdelinger, der håndterer fx arv, inkasso, samværssager og huslejetvister og meget andet. Der er en afdeling for skifteret, fogedret, familieret og boligret samt en retsafdeling, der behandler civile retssager og straffesager. 

Civile sager

Alle sager behandles digitalt på minretssag.dk. På minretsag.dk kan du finde hjælp og vejledning.

Læs mere om civile sager her.

Læs mere om boligretten her.

Se vores boligdommer her

Familieretten

Familieretten i Svendborg behandler sager om:

Her kan du læse nærmere om sagens forløb og om sammenhængen mellem Familieretshuset og Familieretten.

 

Se en kort video om, hvordan rammerne er for et barn, der skal til samtale ved Retten i Svendborg her.

Se en kort video om, hvad der sker, når jeres sag overgår fra Familieretshuset til familieretten her

Fogedsager

Kan du betale hele beløbet?

Så skal du kontakte modparten i sagen, og få deres betalingsoplysninger. Du skal ikke overføre pengene til fogedretten.

Mød gerne op i god tid

Hvis du kommer for sent, må du forvente at vi først kan ekspedere din sag, hvis der opstår et hul i tidsplanen eller når alle fogedmøder den dag er ekspederet færdige.

Læs mere om fogedmødet her.

Er du forhindret i at møde?

Hvis du er syg, skal du kontakte fogedretten telefonisk.

Du kan give fuldmagt til en anden person, der har kendskab til din økonomi, hvis du er forhindret i at møde.

Fogedretten kan kræve at du sender en lægeattest. Lægeattesten skal være fra domstolene, som du finder her. Det er dig selv der står for omkostningerne til denne.

Retsmægling

Retsmægling er et tilbud fra retten, hvor professionelle mæglere hjælper med at løse en konflikt. Det er først, når man har anlagt en sag, at vi kan tilbyde retsmægling.

Du kan læse mere om retsmægling her

Se en liste over uddannede retsmæglere her.

Skiftesager

Vi kan ikke ekspedere din sag, før du har modtaget et brev fra skifteretten. Skifteretten modtager automatisk en meddelelse, når en person er afgået ved døden.

Skifteretten kan ikke give tilladelse til at rydde afdødes bolig, inden der er udleveret en skifteretsattest.

Læs mere om skifterettens sagsområder her.

Se skifterettens ekspeditionstider her.

Straffesager

Har du fået en bøde og vil betale den, skal du kontakte Politiet Administrative Center.

Det er anklagemyndigheden (Fyns Politi) der bestemmer hvem der skal indkaldes til straffesager. Kontakt anklagemyndigheden på telefonnummer 114, hvis du har spørgsmål. 

De fleste retsmøder er åbne. Du er derfor velkommen til at komme ind og se en sag. Dommeren kan under retsmødet vælge at lukke retsmødet for tilhørere. Der bliver først taget stilling til det under retsmødet.

Skal du vidne og er utryg ved det, skal du rette henvendelse til anklagemyndigheden ved Fyns Politi på telefon 114.

Læs mere om straffesager her.

Tvangsauktioner og udsættelser

Tvangsauktioner

Fast ejendom og ting der er foretaget udlæg i, kan blive beslaglagt og solgt på auktion, hvis man har gæld, som man ikke betaler eller afdrager som aftalt.

Du kan læse mere om tvangsauktioner og hvordan det foregår her.

Udsættelser

I disse typer sager, sørger vi for at hjælpe udlejer med at få lejer ud af lejemålet, når der ikke er betalt husleje eller lejemålet er misligholdt.

Læs mere om udsættelse af lejemål her.

 

Hvis du er i tvivl om du kan anlægge din sag som en fogedsag, så kontakt os telefonisk så vi kan hjælpe dig.

 

 

Retten i Svendborg behandler persondata i henhold til databeskyttelsesretten. Læs mere her

Sidst opdateret: 02. oktober 2019